Prisen skygger for udsigten til ‘virkelig lovende produkt’ i dansk landbrug

Efter gentagende reduktioner i kvægbesætninger, har Bovaer vist sig som et effektivt middel til at omstille dansk kvægdrift. Alligevel har tilsætningsstoffet ringe udsigt til at blive implementeret i det landbrug, der med en klimaafgift i horisonten står i knæ for løsninger på klimaudfordringen.  

Af Emil Helligsø og Joakim Torp

I en kostald udenfor den lille vestfynske by Harndrup ses der tegn på en potentiel revolution. Det er nemlig lykkedes mælkeproducent Torben Goltermann Hansen at reducere metangasudledningen fra sine kvæg med 33 procent. En reduktion, der giver landbruget et håb om at kunne komme med på det grønne klimafly, der er på vej til at lette. Spørgsmålet er bare, om de har råd til billetten, og hvem skal finansiere den?

Reduktionen fra Torben Goltermanns kvæg er hverken tilfældig eller et enkeltstående tilfælde. Den kommer nemlig på baggrund af et forsøg med det hollandsk udviklede fodertilsætningsstof, Bovaer. Stoffet har været testet hos 30 landmænd i Danmark, Sverige og Tyskland og har givet en gennemsnitlig reduktion på 30 procent hos de i alt 10.000 malkekvæg. Torben Goltermann har haft en god oplevelse med Bovaer og har svært ved at på nogle problemer med produktet, udover at prisen ikke er realistisk for ham at betale:

”Vi har jo ikke ligefrem noget overskud at tage pengene fra. Så hvis jeg skal til at betale for Bovaer, og jeg ikke får mere for mine mejeriprodukter, så eksisterer mit landbrug ikke. Derfor er jeg jo afhængig af, at der kommer politiske tiltag”.

Kilde: Danmarks Statistik

Hvad er CO2-ækvivalenter?

  • Man opgør ofte klimaaftryk i hvor mange CO2-ækvivalenter der udledes. Det gør man for at have en fælles måleenhed for klimagassernes forurening. Der er nemlig stor forskel på effekten af de tre primære klimagasser CO2, metan og lattergas. 
  • CO2 har den mildeste effekt af de tre gasser. Metan har en ca. 23 gange så kraftig drivhuseffekt, som CO2, mens lattergas er hele 298 gange kraftigere end CO2.
  • Så hvad er CO2-ækvivalenter? For at kunne forstå og sammenligne klimaeffekter omregnes alle klimagasser hvad effekten ville svare til i CO2–ækvivalenter, og dermed samme drivhuseffekt som CO2.  
  • Kilde: Landbrug og fødevarer

En tiltrængt løsning
Bovaer blev den 22. februar sidste år det første EU-godkendte foderadditiv til køer. Godkendelsen fastslog, at Bovaer ikke skader kvaliteten af mejeriproduktet fra koen. Ydermere er det blevet en længeventet mulighed for at få bugt med køernes udledning af metangas, der endnu ikke har nået nogen nævneværdig reduktion.

Den minimale udvikling står i kontrast til reduktionen af drivhusgasserne CO2 og lattergas, der i samme periode er blevet reduceret med 38 og 25 procent. Det betyder, at metangas nu er den væsentligste kilde til drivhusgasudledningen i dansk landbrug. Den minimale reduktion af metangasudledningen stemmer meget godt overens med den generelt langsommelige reduktion i landbruget. Erhvervets andel af Danmarks samlede udledning er nemlig steget. I 1990 stod landbruget for 25 procent, hvor det i 2021 var på hele 35 procent af den samlede udledning. Den primære årsag er, at andre sektorer har reduceret deres udledning betragteligt mere end landbruget. Det faktum skal dog tages med et vis forbehold, mener Peter Lund, der er professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab:

”Det er forholdsvis nemt at købe en Tesla i stedet for en benzinbil. Det kan vi i princippet alle sammen gøre. Vi kan også bare sætte en vindmølle op. Landbruget er svært, fordi det er biologi, og så er landbruget betydende for Danmarks samlede drivhusgasregnskab. Hvis man ser på andre lande, så er de sådan set græskkatolske med landbrug, fordi det udgør en så lille del af deres samlede klimaaftryk som land”.

På Aarhus Universitet i Foulum bidrager man til at vise vejen til en grønnere kvægdrift. Foto: Joakim Torp

Nicolaj Ingemann Nielsen, Chefkonsulent i Sundhed & Produktion for SEGES Innovation, der står bag forsøgene i danske besætninger, mener også, at Bovaer lander et tørt sted:

”Vi snakker ikke om teknologier indenfor industrien, såsom varmegenvinding, solceller og vind. Vi snakker om biologiske processer. Det vil sige, det er mikroorganismer, vi skal ind og have fundet nogle løsninger på, og det er bare en kompliceret udfordring. På den front er Bovaer det første produkt, jeg vil kalde virkelig lovende”, siger han.

Urealistisk dyrt
Selvom Bovaer har vist sig enormt effektivt, så er der tilsyneladende ét stort problem. Bovaer er et dyrt produkt, og af den grund har Nicolaj Ingemann heller ingen forestilling om, at Bovaer bliver en fast del af kvægfoderet hos de danske landmænd. End ikke dem, der har testet det:

”Det er voldsomt dyrt. De prisindikationer, vi har, viser, at det kommer til at koste omkring 900 kroner per ko om året år. Det svarer til, at mælkeproducenterne, der vil bruge det, øger sine foderudgifter med små 10 procent, og det har jeg svært ved at forestille mig, at de har råd til”.

Det er det hollandske firma DSM Royal, der står bag udviklingen af Bovaer. Selvom der også er andre virksomheder, der forsker og forsøger at producere foderadditiver til landbrug, er der ikke nogen, som er lige så langt fremme i processen og som har så effektivt et produkt, som DSM Royal har med Bovaer. Det mener, sektordirektør for Landbrug og Fødevarer Kvæg, Ida Storm, kan være det definerende for prisen:

”De har regnet baglæns og tænkt, at det kan man nok godt få nogen til at betale. Det er klart, at de selvfølgelig har haft nogen omkostninger i forbindelse med deres udviklingsarbejde, som de skal have dækket, så derfor skal de selvfølgelig sætte prisen så højt, som de kan”, siger Ida Storm.

Det har desværre ikke været muligt at komme i kontakt med firmaet bag Bovaer, DSM Royal, men til Dairy Global udtaler marketingdirektør i kvæg for DSM Animal Nutrition & Health, Julien Martin, at prisen er, som den er, fordi de knap nok kan følge med den stigende efterspørgsel. Man er i gang med at bygge en produktion i Skotland udelukkende til Bovaer, som forventes klar i 2025. Til den tid regner man med, at prisen vil falde markant.

Klimaet overhaler
‘Vi skal have en CO2-afgift i landbruget’, lød det i statsminister Mette Frederiksens nytårstale. Ord, der sidenhen er blevet gentaget i det nye regeringsgrundlag. Det har fået danske landmænd til at frygte for deres eksistensgrundlag. I 27 år har Jørgen Clemmensen fra Højslev været mælkeproducent for Arla, hvor han nu også sidder som kredsformand. Han er konventionel landmand og har kunne nyde godt af tålmodighed fra den politiske side, men han frygter, at den er ved at slippe op:

”Jeg havde nok håbet, og håber stadigvæk lidt på, at politikerne har en smule tålmodighed tilbage. Det er jo noget, vi har arbejdet med i flere år. Jeg synes lidt, man vælger at bruge pisken fremfor guleroden. Det tror jeg, vil være med til at flytte tingene i langt højere grad end CO2-afgifter, som er politisk bestemt”.

Alle, der leverer til Arla, laver klimatjek ude på gårdene. Her bliver man blandt andet testet i fodereffektivitet, biodiversitet og håndtering af husdyrgødning. Den 1. juli sætter Arla et bæredygtighedstiltag i søen, hvor Bovaer kan blive aktuelt. Der bliver nemlig en differencieret mælkepris til de mælkeproducenter, som kan levere den mindst klimabelastende mælk.

Netop klimatjek og differentieret mælkepris er de faktorer, Jørgen Clemmensen håber bliver afgørende. Selvom han synes, Bovaer lyder lovende og som et attraktivt produkt, understreger han, at det ikke skal være et quickfix:

“Jeg tror, man skal passe på, at det ikke bliver en quickfix-løsning. Det er noget, der kan hjælpe os i den rigtige retning, og vi kommer helt sikkert til at bruge det her på gården, men de 30 procent, som Bovaer kan reducere, tager os ikke hele vejen. Her er det blandt andet bæredygtighedstiltaget med differentieret mælkepris og klimatjek, der bliver det lange, seje træk mod at nå klimamålsætningen”. 

Køerne på Jørgen Clemmensens gård kan formentlig snart se frem til at få blandet Bovaer i sit foder. Foto: Emil Helligsø

Ud- eller afvikling
Via Landbrugsaftalen fra 2021 blev det en kendsgerning, at landbruget skal omstilles. Aftalen skal sikre en reduktion på husdyrenes fordøjelse med 0,17 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2025 og yderligere 0,16 milioner ton CO2-ækvivalenter i 2030. Det skal bidrage til, at land- og skovbrugssektoren samlet set når en reduktion på 55 til 65 procent i 2030 sammenlignet med 1990.  En vigtig pointe at tage med fra aftalen er, at landbruget skal udvikles og ikke afvikles. Derfor er det i aftalen understreget, at reduktionerne skal ske under hensyn til ’en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, sammenhængskraft og social balance’.

Men med udsigt til en klimaafgift ser det ud til at være svært at overholde de hensyn. I hvert fald hvis man spørger Klimarådet. I deres rapport ’Landbrugets omstilling ved en drivhusafgift’ peger de på, at en afgift vil få væsentlige konsekvenser for økonomien i landbruget – specielt for kvægbrug. På nuværende tidspunkt er mere end 80 procent af danske mælkeproducenter i overskud, hvilket med en afgift vil være vendt rundt, så omkring 80 procent af dem går i underskud, viser rapporten.

Kilde: Klimarådets rapport ‘Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift’.

Tiden bliver afgørende
Bovaer kan potentielt redde mælkeproducenter fra at skulle betale den her afgift, som vil få så store konsekvenser for dem. Problemet er bare, at når midlet er lige så dyrt som selve afgiften, så bliver det et nulsumsspil for landmanden.

Ida Storm knytter sig dog til håbet om, at tiden kan komme til landbrugets fordel. Hun forventer, at der indenfor en kort årrække vil komme billigere alternativer, så danske landmænd endelig kan få hul på reduktionen af metangas.

Men med regeringens retning og en klimaafgift i sigte, er det så ikke nu, der er brug for handlingen?

”Man må bare ikke glemme, at efterspørgslen på mejeriprodukter er stigende globalt set, og vi eksporterer omkring 80 procent til resten af verden. Hvis vi bliver dyrere, fordi vi skal bruge produkter som Bovaer, så kommer forbrugerne til at købe det et andet sted fra. Det går så meget udover vores konkurrenceevne, at det ikke kommer til at ske”, siger hun.

Torben Goltermann kan med grøn samvittighed i munden konstatere, at Bovaer virker på hans malkekøer, men bestillingen venter han med.

Pitch

Metangasudledningen fra kvæg i har en længe stund været et velkendt problem, man i landbruget har haft svært ved at finde løsningen på. Nu har man endelig fundet løsningen, men i samme ombæring er der opstået et nyt problem. Løsningen, Bovaer, er så dyr, at det ikke er til at finansiere for landmændene. Nu føler landmændene sig klemt mellem en udmeldt klimaafgift og Bovaer, og de har hverken råd til det ene eller andet.

Af Emil Helligsø & Joakim Torp